Klubmodul henter siden
Klubmesterskaber 2020
Tilmeldingsfrist er overskredet

Klubmesterskaber 2020 - Rudkøbing Tennisklub Billedresultat for rudkøbing tennisklub

Vær med!

En helt speciel sæson, præget af coronakrisen, nærmer sig sin afslutning for grustennisafdelingens vedkommende - og traditionen tro afvikler vi sidst på sæsonen årets klubmesterskaber. Vi kører nu på år 2 med vores padelbane - og sidste år havde vi stor succes med at køre klubmesterskaber for begge slags tennis sideløbende. De to sidste år har vi haft nogle rigtig flotte finaledage med mange fremmødte - og dette vil vi rigtig gerne bygge videre på - så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved finaleweekenden 5./6. september.

Vi opretter følgende rækker:

Tennis:

  • Begyndere - rød bold

  • U14 - drenge

  • U14 - piger

  • U14 - double

  • U16 - drenge - single

  • U16 - piger - single

  • U16 - double

  • Senior -Turneringsvante spillere - single Senior

  • Senior - Turneringsvante spillere - double Senior

  • Senior - motionspillere - double

Padel:

  • U14

  • U18

  • Senior - Mix

  • Senior - Damer

  • Senior - Øvede

  • Senior - begyndere - blandet række herre/damer/mix

For ungdomsspillere afvikles kampene primært i træningstiden.




Det er vort håb at rigtig mange - både nye og ældre medlemmer vil være med til at gøre klubmesterskabet til en rigtig spændende sensommeraktivitet. Der er deadline for tilmelding fredag d. 14. august. - herefter udarbejdes turneringsplanen, som lægges ud på facebook og klubmodul og sættes op som opslag i klubben, så turneringen kan afvikles fra mandag d. 17. august og frem til finaleweekenden lørdag/søndag d. 5./6.. september.

Tilmelding via klubmodul under Event. Det er vigtigt at bruge feltet ”Evt.kommentarer til tilmelding” - og her angive i hvilke(n) række(r) man stiller op i. Problemer eller spørgsmål til Henrik på sms 21 75 92 58 eller mail henriktennis@gmail.com. Alternativt tilmelding på opslag i klubben.

I alle single tenniskampe og alle padelkampe spilles bedst af tre sæt med tiebreak v. 6/6, i tennis double spilles ligeledes bedst af tre sæt men tredje sæt afvikles som matchtiebreak til 10. Efter lodtrækning til turneringen aftaler spillerne selv, hvornår kampene skal afvikles. Førstnævnte spiller(e) leverer nye bolde. Husk også at reservere bane til alle kampe via klubmodul.

For at en række oprettes kræves mindst to deltagende spillere/par.

NB! Vær også opmærksom på, at Mr/Gine turneringen i år afvikles søndag d. 13. september. Turneringen har igennem 40 år været spillet Kristi Himmelfart, men i år har vi været coronatvunget til at flytte til en efterårstermin. Turneringen er en doubleturnering, men man melder sig til individuelt - og turneringsledelse sætter herefter par sammen. Der spilles både tennis og padel. Tilmelding på klubmodul under Event eller på opslag i klubben.


Bestyrelsen


Tilmeldte
0 /64
Tilmeldingsfrist
14.08.2020
Tidspunkt
17.08.2020 kl. 08.00 - 06.09.2020 kl. 18.00
Sted
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram