SPIL I TENNISHALLEN!

 
 

Flere af vore padelspillere har spurgt, om man også må benytte klubbens tennishal i Ellehaven. Det må man - og meget gerne endda! Vi har i Rudkøbing Tennisklub valgt, at vi kun har et slags medlemsskab, og dette giver adgang til padelanlæg, grusbaner og tennishal. Og vi vil rigtig gerne have flere af vore medlemmer til at benytte hallen, da det vil gøre det lettere for os at få klubbens drift til at hænge sammen. Booking af banen i tennishallen foregår naturligvis via klubmodul. Forud for spil skal man sikre sig poletter til at tænde lyset i hallen. Disse kan købes i Fynske Bank - 25 kr. stykket - og for to poletter har man lys til en times spil. En del timer er booket til fast spil hele vintersæsonen, men specielt i weekenden er der altid god plads.
Booking altså som til padel - vælg blot Indendørs tennisbane - og vær så opmærksom på følgende:
Når du booker første gang, så dukker denne boks op:

“rudtennis.dk siger

For at booke en time skal du betale først under fanen BETAL HER”

Du klikker så OK - og vælger at tikke af i boksen for medlemmer (0 kr) - og så Betal (altså 0 kr!)

Herefter er det den sædvanlige procedure - man vælger tidspunkt og makker - og så skulle man være klar til at spille.

Rigtig god fornøjelse med spillet! Det er en superfin bane vi har - og tilstødende opholdsfaciliteter med bl.a. bordtennis og motionsredskaber står også til fri afbenyttelse.

På vegne af bestyrelsen
Henrik

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle