Rudkøbing, d. 22. marts 2020

Lukning af padelbane

Vi følger i tennisklubbens bestyrelse løbende med i de anbefalinger og retningslinjer, som udstedes af myndigheder og organisationer.

Vi har for længst aflyst al træning og nu også lukket tennishallen. Pt er der endnu ikke udstedt et totalt forbud mod udendørs idræts, men alle offentlige pladser med offentlige træningsredskaber er lukket ned og det indskærpes, at man udviser den største forsigtighed. DGI anbefaler at ”al aktivitet i foreningen indstilles, både indendørs og udendørs.

Danmarks Idrætsforbund opfordrer på deres hjemmeside til ”at al udendørs træning sker alene eller med ens nærmeste - og med stor afstand til hinanden.”

Vi har med stor glæde set, at vores padelbane i det fine weekendvejr har været rigtig velbesøgt, men vi kan ikke sidde meldingerne fra vore to store idrætsorganisationer overhørige. Derfor bliver vi desværre nødt til at lukke padelbanen fra mandag d. 23. marts og foreløbig frem til d. 30. marts.

Vi håber, at alle tiltagene for at bremse coronavirussen virker hurtigt, så vi igen kan komme tilbage til vante samfundsrammer - og igen tage hul på aktiviteterne i vores klub.

Bestyrelsen

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram