De unge går foran
Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor megen regn, der falder her i april - og det påvirker i høj grad årets baneklargøring. I dag nåede vi at fjerne ukrudt og gammelt grus fra bane 5 og få shinet padelbanen og området deromkring op. Desuden er alt gammelt grus nu kørt væk fra bane 1 og 2, banerne er fejet og gruset kørt ind og er klar til at blive lagt på banen - når vi får noget tørring i luften.
Tak til alle fremmødte - og dejligt at se, at vore
juniorspillere både er aktive med ketchere og hakkejern.
Vi kører på igen i morgen, søndag d. 21 - og så må vi se, hvornår vi kan få tid og vejr til at færdiggøre det hele.
Kom og giv en hånd med, så vi kan få fordelt det resterende arbejde på en god måde.