Forårsklassikerne i april!
- plejer jo at referere til et af de store cykelløb i Belgien, Holland og Frankrig, men lokalt og i tennissammenhæng drejer det sig naturligvis om baneklargøringen af klubbens fire grusbaner. April plejer at være måneden, hvor vi anlægger banerne - og således også i år forud for Tennissportens Dag lørdag d. 25. april. Der er allerede lagt mange timers indledende arbejde, og i dag fik den fremmødte skare taget endnu et effektivt og flot tag med det store arbejde. Vi kører på igen i morgen
tirsdag d. 7. april fra kl. 17.00
og
søndag d. 19. april fra kl. 9.00.
Mød op og giv en hånd med - alle kan deltage i arbejdet - og det hele går lidt lettere, hvis vi løfter i flok.
