Danmarksmesterskab til gamle Rudkøbingdrenge!




Rigtig mange har igennem årene fået deres tennisopdragelse i Rudkøbing Tennisklub - og haft store glæde af deres kunnen på tennisbaner også uden for Langeland. 


Vi har før “pralet” lidt af søstrene Betina Pedersen og Jannie Overgaards DM-titler og flotte præstationer på padelbanerne - og nu er to gamle Rudkøbingdrenge også kommet helt til tops, nemlig ved DM i padel for veteraner. Torben Kristensen og Steen Rasmussen, som nu repræsenterer Nyborg Padelklub og Tåsinge Padelklub vandt i weekenden DM for 70+ afholdt i Taastrup Racket Center. 


For de af os som er gamle nok til at kunne huske Steen og Torben som to meget dygtige idrætsudøvere, kommer deres resultat ikke som den store overraskelse. De var bl.a. del af et par fantastiske ungdomsårgange i Rudkøbing, og udover at vise deres fine evner på tennisbanen, så var de også med til at vinde den fynske fodboldpokalturnering for ynglingeholde (nu U18), efter undervejs at have besejret de tre odenseanske giganter, B1913, B1909 og OB.


Kæmpestort tillykke til Torben og Steen - og sidstnævnte kan da heldigvis ofte stadig opleves på både padel- og tennisbanen i Rudkøbing Tennisklub!


Læs mere på:


Fynboer vinder veteran DM i padel: - Det er en fantastisk følelse | ugeavisen.dk

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram