På de tre festivaldage har Rudkøbing Tennisklub stillet trænere, baner, ketchere og bolde til rådighed for festivalens gæster. Fra 11.00-13.00 har der været fuld fart på banerne med tennisglade festivaldeltagere. Klubben er blevet økonomisk pænt honoreret af festivalen - og det har været sjovt at have besøg af omkring 40 spillere med meget forskellige tennisbaggrunde; lige fra absolutte begyndere med stort mod på at lære spillet og dygtige spillere, der har fået finpudset færdighederne.
