Når EM 2020 i fodbold kunne afvikles i 2021, OL i Tokyo 2020 ligeså, så går det vel an at få afviklet årets herredoublefinale i klubmesterskabet 2022 i februar 2023.

Her stiller de unge friske udfordrere Christoffer og Jakob op. De har de sidste mange år har ryddet bordet ved diverse ungdomsklubmesterskaber, men bliver nu matchet af decideret tung rutine, repræsenteret af Torben og Henrik.

Finalen spilles søndag d. 26. februar kl. 15.00 i tennishallen - og det er ganske gratis at kigge forbi!

Og sådan gik det:

TÆT FINALE!
Med cifrene 6/4, 4/6 og 6/3 lykkedes det med nød og næppe for Torben og Henrik at holde Christoffer og Jakob fra fadet ved den udsatte klubmesterskabsfinale i herredouble. Men det holdt hårdt - og der skulle mere end to timers intens tennis til inden at den sidste bold var slået. Christoffer og Jakob havde stor ære af kampen, som blev både tæt og velspillet. Tak til alle - også de fremmødte tilskuere for en sjov tenniseftermiddag!


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram