Klubmesterskaber for ungdom 2024




På en laaaang, varm og smuk sensommersøndag afvikledes året ungdomsklubmesterskaber i tennis. På fem baner blev der i 25 kampe kæmpet hårdt om præmier og ære, men der blev heldigvis også tid til hygge med venner og familie. Tak til alle der har bidraget med fremmøde, kager, frugt - og ikke mindst tak for flotte sponsorater fra Sport 24 og Gine. Den fine opbakning og positive stemning gør det sjovt for os at arrangere!

Som skrevet ovenfor blev der også kæmpet hårdt om diverse topplaceringer og her følger finaleresultater fra dagen:

U12 piger på rød bane: Johanne vinder finale over Nicoline med 15/10 - 15/6

U14 drenge - ikke-turnering: Finalesejr til Jacob over Alexander S med 6/4

U14 piger - single: Clara over Sofia K med 6/4 - 6/3

U14 piger - double: Clara/Sofia K over Lærke/Maria med 6/1

U14 drenge - single: Mathias over Alexander G med 6/2 - 6/3

U14 drenge - double: Alexander G/Kristian over Carl/Mathias med 6/1 - 6/3


For flere billeder fra dagen - gå til galleriet på:


Klubmodul.dk - Nem klubadministration (rudtennis.dk)


Klubmesterskaberne indikerer som regel at grussæsonen går på hæld - og mandag d. 9. september er også sidste mandagstræningsdag. Vi fortsætter imidlertid med træning om torsdagen - og flere af turneringsholdene mangler også at afvikle enkelte kampe. Vi holder sæsonafslutning i slutningen af september eller i starten af oktober - det afhænger af vejret.


Når vi slutter på grus, holder vi en kort tennispause, men tager så fat indendørs igen med træningspas i hallen på lørdagene i november. Mere information følger.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram