Klubmesterskaber ungdom og meget andet

Det har været en voldsom tennisweekend på Strandbakken:
Lørdag afvikledes et americanomesterskab i padel, hvor Henry trak det længste strå hos herrerne, mens Merete var stærkest hos damerne efter en sjov eftermiddag med god stemning og masser af fin padel.
Ligeledes lørdag spillede vores U14A-drenge topkamp mod et stærkt hold fra Vester Skerninge, men efter mere end fire timers tennis kunne Mathias og Alexander trække sig tilbage med en fornem 3-0 sejr, som efterlader drengene i toppen af den bedste række på Fyn. Nu mangler kun en enkelt kamp mod TCO/Fruens Bøge - den glæder vi os til.
Ligeledes lørdag genvandt Christian og Henrik deres herredoublemesterskab i tennis med en sejr over Torben og Christofher.
Søndag var det så den store ungdomsfinaledag.
Hos U10-drengene var Jaroslav en my stærkere end Chase i en flot og spændende kamp på rød bane.
Hos ikke-turneringsspillerne genvandt Johanne sit klubmesterskab fra sidste år, men nu opgraderet til grøn bold/bane. Det skete efter en tæt finale mod SIlke, som kun har spillet tennis i godt en måned!
Hos U15-pigerne blev det til endnu en finalesejr til Clara og Sofia, som efter en god doublefinale mod Lærke og Maria kunne kåres som klubmestre.
Hos U14-drengene vandt Mathias over Alexander G efter en rigtig velspillet kamp - og i doublefinale i samme aldersgruppe var Sune på samme side som Mathias - og det resulterede også i et klubmesterskab efter en meget jævnbyrdig finale mod Alexander G og Alexander S.
Med Christoffers F’s sejr over Jakob i tennis i herresingle, så mangler vi nu kun at kåre klubmestre i tennis i U15 pige single - og i padel i herredouble og mixdouble.
Tak til SPORT24 for sponsorgaver, tak til Henry for indsatsen som suveræn grillmester, tak til vejrguderne, tak til alle deltagere - og tak til forældre, bedsteforældre, søskende, venner og bekendte for stort fremmøde og dejlig stemning hele weekenden.

Flere billeder fra weekenden på:
https://rudtennis.dk/cms/Gallery.aspx#Klubmesterskab_2025_-_mm