Klubmesterskaber 2025 - padel

Da tilslutningen de sidste år ikke har været så stor til klubmesterskaberne i padel, så forsøger vi os i år med et alternativ. Lørdag d. 13. september holder vi et “klubmesterskab”, hvor man kan komme til at spille med og mod så mange forskellige spillere som muligt. Det kommer til at ligne “americano”-turneringsformen - tillempet antallet af tilmeldte spillere. Vi tilstræber at starte kl. 12.00, og afhængigt af antal deltagere, kommer det til at foregå i mindre grupper med forskellige starttidspunkter. Det kan vi fortælle mere om, når vi har fået alle tilmeldinger ind. Deadline for tilmelding er: 7. september.
Efter endt “americano-klubmesterskab” er der fællesspisning kl. 18.00. Prisen for en gang grillmad er 150 kr., der betales via mobilepay på 87665 til klubben - og via besked til Henrik på henriktennis@gmail.com eller sms til 21 75 92 58. Drikkevarer kan købes. Alle klubbens medlemmer er velkomne!
Skulle der være nogen, som gerne vil konkurrere i et traditionelt klubmesterskab, så opslår vi her tre rækker: Herre, dame og mix - tilmelding her også senest 7. september. Mindst fire deltagerpar for at en række oprettes. Her aftales terminer selv mellem tilmeldte par.
Tilmelding på opslag i klubben.