Klubmesterskaber senior og FTU’s ungdomsholdturnering 


Vi nærmer os afslutningen på grussæsonen - og endnu et resultat føjede sig til rækken af klubmesterskaber 2024. Herredouble i tennis blev vundet af Christian og Henrik med en sejr på 6/2 og 7/5 efter en tæt match. Desuden er alle finaler i padelrækkerne afgjort. I damedouble blev det til endnu et klubmesterskab til søstrene Oldenbjerg med en finalesejr over Trine og Merete. I Herredouble slog Staffan og Jacob til endnu en gang med en sejr på 6/0 og 7/5 over Jens og Christian - og Marlene og Jacob sikrede sig et dobbelt klubmesterskab med en mixsejr over Susanne og Christian med cifrene 6/3 og 6/1.

Tilbage står nu kun finalen i tennis herresingle mellem Christoffer og Jakob Schou. som endnu ikke er programsat.


Desuden har vores ungdomshold færdiggjort deres turneringer under Fyns Tennis Union. Det blev til fine 2. pladser til U12a med Alexander og Kristian og til U14A med Mathias og Carl samt en flot 5. plads til U14b-piger, som var oppe fire drengehold samt to pigehold. Clara, Sofia P, Lærke, Maria og Emilie kæmpede sig flot igennem turneringen - og sluttede med to sejre over de to andre pigehold i rækken.


En sidste opdatering: Som en forsinket afslutning på sæsonen 2023, så fik U12b med Mathias, Haben og Oliver overrakt deres velfortjente medaljer og diplom som bevis på at de i sidste sæson vandt deres række.



Når de sidste billeder af klubmestrene er klar, så bliver disse også lagt op.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram