Indendørs tennis - november 2023 - ungdomsafdelingen
I lighed med de sidste sæsoner, tilbyder vi vores ungdomsmedlemmer træning i tennishallen i Ellehaven på de fire lørdage i november: 4., 11., 18., og 25.
Vi vil forsøge at arbejde med små hold, så vi kan sikre en god kvalitet i træningen. Alle ungdomsmedlemmer bliver kontaktet via mail, og man skal tilmelde sig senest mandag d. 23. oktober. Herefter sætter vi træningsholdene sammen - og forsøger naturligvis at få det hele til at passe med de sociale hensyn, som vi altid skal tage i en idrætsforening af vores størrelse. Da brug af hallen ikke er gratis, så kommer træningen til at koste 100 kr. for de fire træningspas. Træningen kommer til at ligge mellem kl. 10.00 og 13.00 - og altså på de fire nævnte lørdage.
Når vi har alle tilmeldinger inde, giver vi besked om, på hvilket tidspunkt træningen kommer til at ligge; 10-11, 11-12 eller 12-13.
Vi gentager seancen efter nytår i marts måned - så vi er godt rustet til udendørssæsonen 2024.
Husk også, at man hele vinteren kan booke indendørs timer i hallen på www.rudtennis.dk - to poletter, som kan købes hos Eltrik for 30 kr. stykket, giver adgang til en times spil.
Her og nu altså i forhold til novembertræningen:
Tilbagemelding via mail eller sms til Henrik - senest 23. oktober
henriktennis@gmail.com - 21 75 92 58
Træningstider og -hold udsendes
Betaling (100 kr.) til Christian på 30 31 50 99
Træningen starter på de fire omtalte lørdage
Med håb om stor opbakning
på vegne af Rudkøbing Tennisklub
Christian og Henrik