Så fik vi taget et stort tag med at klargøre grusbanerne til sæson 2026.
På bane 1 og 2 er alt ukrudt og overskudsgrus rundt om banerne revet sammen og lines er tromlet. Desuden nærmer alt arbejdet omkring faskinen ved indgangen til bane 3 sig en afslutning - og det ser så godt ud. Tak til Ejner for et kæmpestort og flot udført arbejde!

Vi tager en tur mere med baneklargøring
tirsdag d. 24. marts fra 9.00-12.00
- alle er velkomne til at give en hånd med. Både små og store bidrag modtages!
Alt anlægsarbejdet er vejrafhængigt, men så snart vi har datoer klar for det endelige baneklargøringsarbejde, så melder vi dem ud.
