Diverse nyheder ultimo maj:
Vi lancerede i starten af maj et såkaldt brush-up-kursus, hvor Torben Sindet gav inspiration til både nye og rutinerede spillere. Tak til Torben for indsatsen, som har været så god, at spillerne på dette hold nu har valgt at forlænge mandagstræningen hele vejen gennem juni måned!
Så skal vi så småt til at tage hul på den fynske holdturnering, hvor Rudkøbing Tennisklub stiller med fem ungdomshold (tre u12, et u14 og et u16/18) - og så er der også en tilbagevenden til Herre Fynsserien, hvor klubbens "Young Guns", skal forsøge at forsvare klubbens tidligere så stolte traditioner i Fynsserie og 3. division. Held og lykke til drengene - første kamp på søndag på hjemmebane mod Næsby. 
De første ungdomskampe spilles fredag d. 9. juni kl. 17.00 også på hjemmebane, men nogle af klubbens spillere har allerede deltaget i de individuelle fynsmesterskaber - her er Clara/Sofia og Mathias/Oliver en anelse slukørede efter (tabte) finaler - men trods alt tillykke med fine indsatser af jer alle!





Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram