Pickleball - og Åbent Hus - og meget mere …



Med tidligere landstræner Kristian Hammerum som instruktør afholdt Rudkøbing Badmintonklub og Rudkøbing Tennisklub i Langelandshallen et tre timers intro-kursus i pickleball, som er det nyeste skud på stammen af slagboldspil. 22 ivrige medlemmer fra de to klubber fik sved på panden med det morsomme og hurtige spil, som er opstået i USA, men nu vokser sig større og større i Danmark. 

Spillet er let at gå til, men samtidig finurligt - og så er det et rigtig fint familiespil. 

Efter kurset var der åbent hus, hvor omkring 50 langelændere i alle aldre fik en intro til spillet. Der var også mulighed for at prøve skumtennis og badminton, men det var pickleball, som der var mest søgning på.

Det har i det hele taget været en aktiv uge for tennisklubben. Onsdag stod klubben som medarrangør af 1. klasses idrætsdag på Ørstedskolen, hvor alle øens førsteklasser prøvede kræfter med tennis, badminton, pickleball, fodbold, håndbold, gymnastik og spejderaktiviteter. 

Torsdag og fredag var der turneringstennis for vores pigehold - og ligeledes fredag, var vi med i Ørstedskolens store aktivitetsdag ved Bellevue. Vi fik introduceret både tennis og padel for tre syvende klasser og to 9. klasser.

Kan vi så være sikre på, at vores anstrengelser giver flere medlemmer i klubben?

Nej, det kan vi ikke. Vi kan til gengæld være sikre på, at vi til stadighed gør opmærksom på vores eksistens - og at vi er med til at give langelændere i alle aldre masser af muligheder for at være aktive - på mange planer.

Skulle man være interesseret i badminton, tennis eller pickleball, så er mulighederne som følger:


Badmintontræning for begyndere - ungdom: mandage fra 16.00-17.00 i Langelandshallen

Badmintontræning for letøvede og øvede: onsdag fra 17.00-18.00 i Langelandshallen


Pickleball for børn: onsdage fra 16.00-16.50 - fra 1. oktober i Langelandshallen

Pickleball for voksne: onsdage fra 20.00-21.00 - fra 1. oktober i Langelandshallen


Tennistræning for U10 - og drenge: torsdage fra 15.00-16.00 på Strandbakken 18

Tennistræning for piger: torsdage fra 16.00-17.00 på Strandbakken 18

Tennistræning for turneringsspillere e.l.: tirsdage fra 18.00-20.00 på Strandbakken 18

Tennistræning for begyndere - voksne: torsdage fra 18.00-19.30 på Strandbakken 18

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram