Tenniscamp - Rudkøbing Tennisklub

fredag d. 12. - søndag d. 14. juli 2024


Til alle klubbens ungdomsspillere og forældre

I midten af juli holder vi i Rudkøbing Tennisklub en tenniscamp, som er åben for alle klubbens ungdomsspillere. 

Der bliver masser af aktivitet; vi skal naturligvis spille en masse tennis med øvelser, boldkanon, single- og doublespil, kampe og turneringer og konkurrencer, men der bliver også plads til at prøve padel - og en masse andre ting - bl.a. altså to overnatninger. Det hele foregår på klubbens anlæg på Strandbakken. 

Vi står for alle trænings- og tennisrelaterede aktiviteter, men vil bede om en hånd til madlavning, teltopslagning - og anden praktisk hjælp ifm afholdelsen af campen.

Hele herligheden koster 350 kr. - og for dette får man:

  • Camp-T-shirt

  • Diverse måltider

  • Drikkelse og frugt

  • Masser af tennis mm

  • Tre sjove dage med tennisvenner

Vi skal snarest i gang med planlægningen, så vi har behov for at vide, hvem der ønsker at deltage, hvem der kan låne os telt - og hvem af jer forældre, der kan hjælpe med diverse praktiske ting; madlavning, grillpasning, teltopslagning etc.

Send besked til Henrik på 21 75 92 58 eller mail henriktennis@gmail.com - senest mandag d. 10. juni. Information om betaling og flere programdetaljer følger senere,

Vi melder ud, så snart vi har sikkerhed for, at vi er tilstrækkelig mange deltagere til, at vi kan gennemføre campen.

På vegne af Rudkøbing Tennisklub

Christian og Henrik

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram