Tenniscamp - Rudkøbing Tennisklub - torsdag d. 31. juli - lørdag d. 2. august 2025

 

Til alle klubbens ungdomsspillere og forældre

Sidste år holdt vi i midten af juli en meget velbesøgt  tenniscamp for klubbens ungdomsspillere - og den gentager vi naturligvis i år på ovennævnte datoer.

Der bliver masser af aktivitet; vi skal, i lighed med sidste år, spille en masse tennis med øvelser, boldkanon, single- og doublespil, kampe og turneringer og konkurrencer, men der bliver også plads til at prøve padel - og en masse andre ting - bl.a. altså to overnatninger. Det hele foregår på klubbens anlæg på Strandbakken torsdag d. 31. juli fra kl. 15.00 - og så frem til søndag middag. Det ligner programmet fra sidste år, men et nyt tiltag kommer til i år: Vi er så heldige, at vi har fået 8.750 kr. fra Østifternes Fond til “fejring af frivilligheden i foreningerne”. Disse penge er øremærket et arrangement for de frivillige - og det lægger vi i forlængelse af campen, så alle jer, der har hjulpet med at gøre baner klar, hjulpet med kørsel til udekampe, hjulpet med madlavning til camps og marathontennis i hallen - kort sagt alle forældre - er hermed inviteret til “frivilligfest” lørdag d. 2. august kl. 12.00, hvor vi afslutter campen. Her har vi tændt grillen og byder på mad og kolde drikke og hyggeligt samvær - både på og udenfor banen. Vi giver mulighed for at prøve padel og tennis, så kom i praktisk tøj. Klubbens øvrige frivillige omkring bestyrelse, trænere, hjemmesidefolk, sodavandsindkøbere, halansvarlige og øvrige baneklargøringsfolk er ligeledes inviteret med denne dag.

Vi står for alle trænings- og tennisrelaterede aktiviteter omkring campen, men vil bede om en hånd til madlavning, teltopslagning - og anden praktisk hjælp ifm afholdelsen af campen.

Hele herligheden koster 350 kr. - og for dette får man:

  • Camp-T-shirt

  • Diverse måltider

  • Drikkelse og frugt

  • Masser af tennis mm

  • Tre sjove dage med tennisvenner

Vi skal snarest i gang med planlægningen, så vi har behov for at vide, hvem der ønsker at deltage, hvem der kan låne os telt - og hvem af jer forældre, der kan hjælpe med diverse praktiske ting; madlavning, grillpasning, teltopslagning etc.


Send besked om deltagelse i camp, om deltagelse i “frivilligfesten”, om hjælp til madlavning, teltopslagning og lån af telte til Henrik på sms 21 75 92 58 eller mail henriktennis@gmail.com - senest mandag d. 7. juli. Information om betaling og flere programdetaljer følger senere.


Vi melder ud, så snart vi har sikkerhed for, at vi er tilstrækkelig mange deltagere til, at vi kan gennemføre campen.

På vegne af Rudkøbing Tennisklub

Christian og Henrik

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram