Tennis de næste to weekends
Fredag d. 9. juni er starten på FTU's ungdomsturnering, hvor Rudkøbing Tennisklub deltager med fem hold. Tre hold spiller hjemme (U14 - og to gange U12), mens to hold skal til henholdsvis Fruens Bøge (U16) og Svendborg (endnu et U12). Kampstart er kl.17.00 - og man er velkommen til at kigge forbi anlægget på Strandbakken for at se ungdomstennis. 
Held og lykke til alle spillere på holdene.
Lørdag d. 17. juni er der begynderstævne for de ungdomsspillere, som er lige ved at være klar til turneringstennis - dvs. at man har spillet i godt et års tid. Med start fra kl. 11.00 og så en tre timer frem, får vi øvet tællesystem, single og doublespil. De spillere, som allerede nu spiller turneringstennis, er hjælpere undervejs, så alle kommer godt i gang med det svære spil.
Herre Fynsserie skal i weekenden en tur til Munkebo - og stemningen på holdet er helt i top. Weekenden efter gælder det Stjernen hjemme - søndag d. 18. juni - mere herom senere.
Og så en lille lokal kuriositet: Billedet er fra klubbens arkiv. Gæt selv med både ift. det præcise årstal og placeringen af tennisbanerne ...

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram