Med endnu en gang pølser og sodavand lukkede vi torsdag d. 25. september ned for den udendørs træning. Tak til Henning og John for endnu en tjans ved grillen!

Samtidig med afslutningen spillede vores to pigehold den sidste indbyrdes match. Vi har deltaget med syv forskellige spillere på de to hold - og det har været dejligt, at se, hvordan pigerne har fået mere og mere mod på at spille turneringstennis. 

Diverse turneringer er altså nu ved at være færdigspillede - og vi gør så småt klar til at tage hul på indendørssæsonen. De medlemmer der har ønsket faste tider er allerede i gang med spil i hallen, hvor sæsonen går fra 1. oktober til 1. maj. Alle medlemmer kan booke tider via hjemmesiden - præcis som man booker udendørsbaner eller padelbanen. Man skal dog huske at købe poletter til aktivering af lyset i hallen - disse købes ved Eltrik i Østergade. 

Ungdomstræningen i hallen kommer til at ligge lørdag formiddag i november og i 2026 i marts - ligeledes lørdag formiddag.


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram