Indendørs tennis - november 2026 - ungdomsafdelingen
Det er jo stadig dejligt vejr - og grusbanerne på Strandbakkken er åbne for spil - og lukkes først ned, når vi løber ind i en periode med regnfuldt vejr og/eller frost. Så kan der ikke længere spilles på grus - og vi piller nettene ned og lukker banerne, men nu er der altså stadig mulighed for at tage ned og spille med sine kammerater.
Det er dog også i efteråret blevet en fast tradition, at vi i tennisklubben arrangerer træning for ungdomsspillerne i hallen i Ellehaven lørdagene i november (og til foråret i marts). Og det gør vi naturligvis også her i november 2026 og marts 2027. De fire lørdage i november falder d. 7., 14., 21. og 28.
Tilmelding til undertegnede senest tirsdag d. 23. oktober. Herefter sætter vi træningsholdene sammen - og forsøger naturligvis at få det hele til at passe med de sociale hensyn, som vi altid skal tage i en idrætsforening af vores størrelse. Vi vil forsøge at arbejde med små hold, så vi kan sikre en god kvalitet i træningen.
Da brug af hallen ikke er gratis, så kommer træningen til at koste 100 kr. for de fire træningspas. Træningen kommer til at ligge mellem kl. 10.00 og 14.00 - og altså på de fire nævnte lørdage.
Når vi har alle tilmeldinger inde, giver vi besked om, på hvilket tidspunkt træningen kommer til at ligge; 10-11, 11-12, 12-13 eller 13-14. Træningen varetages på skift af Henrik, Christian, Torben og Christoffer.
Vi gentager det hele de fire lørdage i marts 2027 - og så er vi godt rustet til udendørssæsonen 2027.
Husk også, at man hele vinteren kan booke indendørs timer i hallen på www.rudtennis.dk - et times spil koster 50 kr. for medlemmer og betales ved booking.
Her og nu altså i forhold til novembertræningen:
Tilbagemelding via mail eller sms til Henrik - senest 23. oktober
henriktennis@gmail.com - 21 75 92 58.
Træningstider og -hold udsendes.
Betaling (100 kr.) på mobilepay til tennisklubben på 87665 - mærk betalingen “ungdomstræning i hallen”.
Træningen starter på de fire omtalte lørdage.
Med håb om stor opbakning
på vegne af Rudkøbing Tennisklub
Christian og Henrik