Indendørs tennis - november 2025 - ungdomsafdelingen


Det er efterhånden blevet en fast tradition, at vi i tennisklubben arrangerer træning i hallen lørdagene i november og marts. Og det gør vi naturligvis også her i november 2025 og marts 2026. I år har vi fem lørdage i november; d. 1., d. 8., d. 15., d. 22. og d. 29.

Alle ungdomsmedlemmer bliver kontaktet via mail, og man skal tilmelde sig senest tirsdag d. 21. oktober. Herefter sætter vi træningsholdene sammen - og forsøger naturligvis at få det hele til at passe med de sociale hensyn, som vi altid skal tage i en idrætsforening af vores størrelse. Vi vil forsøge at arbejde med små hold, så vi kan sikre en god kvalitet i træningen. 

Da brug af hallen ikke er gratis, så kommer træningen til at koste 125 kr. for de fem træningspas. Træningen kommer til at ligge mellem kl. 10.00 og 14.00 - og altså på de fem nævnte lørdage. 

Når vi har alle tilmeldinger inde, giver vi besked om, på hvilket tidspunkt træningen kommer til at ligge; 10-11, 11-12, 12-13 eller 13-14.


Vi gentager det hele de fire lørdage i marts 2026 - og så er vi godt rustet til udendørssæsonen 2026.

Husk også, at man hele vinteren kan booke indendørs timer i hallen på www.rudtennis.dk -  to poletter, som kan købes hos Eltrik for 30 kr. stykket, giver adgang til en times spil.


Her og nu altså i forhold til novembertræningen:

  1. Tilbagemelding via mail  eller sms til Henrik - senest 21. oktober

henriktennis@gmail.com - 21 75 92 58

  1. Træningstider og -hold udsendes

  2. Betaling (125 kr.) til Christian på 30 31 50 99

  3. Træningen starter på de fem omtalte lørdage


Med håb om stor opbakning

på vegne af Rudkøbing Tennisklub


Christian og Henrik

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram